Medarbejder til Økologisk Landkøkken
Hellevad Vandmølle ligger midt i Sønderjylland og er et landbrug der også driver virksomhed med ferie- og kursus-ophold. Køkkenet spiller en central rolle på stedet, og maden tager afsæt i gårdens egne produkter. Vores ambition er at give gæsterne autentiske, smagsmæssige oplevelser. Gæsterne bor rundt omkring på gården i hyggelige ferielejligheder. Kapaciteten er 10 familier svarende til 45 gæster, eller 20 værelser i forbindelse med kurser. Gæsterne kan opleve og deltage i arbejdet med dyr, have og mark, og kan hjælpe med høst af grønsager til dagens middag. Vores sæson går fra midt april til midt december.
Vi søger:
- En medarbejder der brænder for at lave mad fra bunden af gårdens råvarer, og som derudover kan indgå i en bred vifte af arbejdsopgaver i vores lille virksomhed.
- Personligt drive, godt humør og god fysik, og gerne et ekstra gear når vi har travlt
- Fleksibilitet omkring arbejdstider, hvor du skal have mulighed for at arbejde i weekender, skoleferier og aftener.
- En udadvendt og rummelig person som har lyst til at møde vores søde gæster.
- Gode sprogkundskaber i engelsk
- En person der både kan arbejde i team og selvstændig, som kan byde ind med egne ideer, og som allerede har noget relevant erfaring.
Vi tilbyder:
- En sjov og anderledes arbejdsplads på landet, med mange forskellige arbejdsopgaver
- Et flot og funktionelt nyere køkken med gode arbejdsforhold
- Rengøring og klargøring af ferielejligheder og værelser vil være en del af jobbet
- Landliv, søde kollegaer og nuttede dyr samt friskhøstede biodynamiske råvarer
- Mulighed for kost samt bolig på stedet i eget tiny house.
Stillingen ønskes besat senest 1. maj, gerne før, og er som udgangspunkt på minimum 30 timer, fordelt på 4-5 dage, hvor fredag og lørdag eftermiddag/aften ligger fast, og øvrige timer kan flexes. Kan opgraderes til fuldtid, hvilket især er ønskeligt i juli og august.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til: kontakt@vandmoellen.dk. Ansøgningsfristen er 27. marts
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Elsebeth på tlf: 29216292
Samtaler forventes afholdt i uge 13