Medarbejderdag
Forkæl din medarbejder, styrk samarbejdet og opbyg sammenholdet i dit team
Stemningen her på gården indbyder til kreativitet, fordybelse og aktivitet. Derfor tilbyder vi nu muligheden for, at I kan inviterer jeres medarbejdere med på en tur til Hellevad Vandmølle. Vi har sammensat et program der skaber samvær, som “ryster posen” og som lader jer møde hinanden i nye roller og situationer. Sidst på dagen står I stærkere som et team, I har grinet sammen, løst opgaver i fællesskab og fået snakket en masse med hinanden uden for den almindelige arbejdssituation. Desuden er I blevet forkælet med økologisk hjemmelavet mad og kan gå hjem med opskrifter og inspiration til, hvordan I selv kan gøre hverdagsmaden mere grøn og spændende.
Et eksempel på en medarbejderdag:
- Morgenkaffe med hjemmebagte boller og rundstykker, vores egen honning og marmelade samt lokale oste
- Modul 1
- Frokostbuffet med lune retter, salater, vores hjemmebagte brød og eget pålæg
- Modul 2
- Eftermiddagskaffe med forfriskninger og kage
Grundpris for forplejning uden moduler: 550 kr /person, minimum 12
Der er mulighed for at sammenstrikke modulerne efter interesse og I kan også lægge egne oplæg ind i løbet af dagen. I kan selv vælge om I vil have 1, 2 eller 3 moduler på en dag. Prisen vil variere derefter. Som moduler kan vi for eksempel tilbyde
- Team-building guidet af professionel instruktør
- Det økologiske landkøkken – workshop hvor emnet kan være bagning, salater eller grøn mad
- Bondegårds-5-kamp
- Klatring på klatrevæg
- Monkey fitness guidet af professionel instruktør
Kontakt os så vi kan få en snak om jeres ønsker og behov samt et pristilbud
Printervenlig version: Medarbejderdag
Julefrokost med småkagebagning og bondegårds-5-kamp
Er du også træt af den traditionelle firmajulefrokost så se her. Vi arrangerer en eftermiddag for dig og dine kollegaer som afsluttes med en lækker hjemmelavet økologisk julefrokost buffet. Før I sætter jer til bords skal I i køkkenet og bage småkager sammen med bondekonen. Hun viser jer alle sine gode tricks – og småkagerne får I med hjem. Lidt smagsprøver og glögg skal der selvfølgelig også til og julemusikken kører i baggrunden. Herefter er det tid til lidt frisk luft så vi går i ridehallen og tager en omgang bondegårds-5-kamp. Her skal i kæmpe i hold mod hinanden og aktiviteterne garanterer et godt grin. Derefter er det tid til en velfortjent julefrokostbuffet med alt hvad hjertet begærer.
Program:
- Kl. 15.00: Ankomst og velkomst
- Kl. 15.30: Småkagebagning – lav dine egne økologiske brunkager, vaniljekranse, mm. Glögg og smagsprøver
- Kl. 17.00: Bondegårds-5-kamp – få et godt grin og opbyg appetitten til julemenuen
- Kl. 18.30: Hjemmelavet økologisk julefrokost buffet
Pris: 950,- kr / person, minimum 12
Printervenlig version: Julefrokost