Vores skønne rammer er ideelle til afholdelse af kurser, workshops eller personale-dage. Vi forkæler jer med vores gode mad og service, mens I uforstyrret kan fordybe jer i vores kursuslokale i møllen. Hvis I har brug for grupperum har vi flere mindre lokaler vi kan tilbyde. I kan også rykke udenfor i haven eller bruge naturen omkring gården til afslapning og inspiration. Der er rig mulighed for at I selv kan byde ind med forslag til aktiviteter under opholdet, eller I kan lade os komme med ideer. Ved overnatning indkvarteres I på enkelt- eller dobbeltværelser i vores hyggelige ferielejligheder. Gården drives som et økologisk landbrug og økologi og bæredygtighed er det gennemgående tema i alt hvad vi foretager os.
Sæsonens råvarer og mad som styrker hjernen
Vi tilbyder fuld økologisk forplejning i form af 3 hovedmåltider samt forfriskninger i jeres pauser i løbet af dagen, og fri adgang til kaffe, the, vand og saft. Vores økologiske landkøkken er stedets hjerte. Her forvandles alle vores produkter til gode, gedigne måltider med masser af smag, som ud over at nære og mætte også byder på en oplevelse der rækker ud over tallerkenen. Vi dyrker grønsager, krydderurter og bær i haven og marken, samler vilde urter og bær i naturen, bager brød af vores eget korn og serverer kun kød fra egne dyr. Indkøbte råvarer er økologiske og så vidt muligt lokale. Kom og oplev hvordan det er at spise maden når den lige er høstet, og når den er helt fri for konserverings- og andre tilsætningsstoffer.
Oplevelse og aktiviteter
Vores gård rummer et utal af muligheder. Naturen og de markerede stier i området indbyder til walk&talk eller en stille stund. Vi kan byde ind med guidede aktiviteter som bondegårds-5-kamp eller teambuilding, bålhygge med sang og musik eller fortællinger fra Vandmøllens historie. Vi giver også gerne en rundvisning på vores gård hvor I kan få et indblik i hvad en økologisk produktion indebærer.
Send en mail og lad os se hvad vi kan gøre for jer.